Velkommen!

Christina Smith

Mit navn er Christina Smith. Jeg er portrætkunstner, og jeg arbejder med linoleumssnit. Eller sagt på en anden måde: Jeg maler portrætter med små og virkeligt skarpe knive! 

Som portrætkunstner er linoleum ganske vist ikke noget oplagt medie. Men det er mit.

Min portrætstil er enkel, ikonisk, som fra en anden tid, med rene, rolige flader; samtidig ses en detaljegrad, der presser mediet helt ud til kanten – ofte i flere lag og grænsende til det umulige.

Farverne påføres og trykkes med en særlig teknik, som jeg har været år om at udvikle. Teknikken giver portrætterne en dybde, som man ellers normalt ikke ser i linoleumstryk, og farverne er levende, vibrerende og nærmest stoflige.

Alle værker er trykt i hånden. Alle på håndlavet papir. Alle værker er unika.

Næste udstilling: Nørhalne viser Kunst 2026

Sted: Gustav Zimmersvej 27 – 9430 Vadum

Periode: 29. januar – 1. februar 2026

Her er nogen af mine egne ANER samlet i en collage. © christina-smith.dk

ANETAVLER

“Anetavler” er fællestitlen på en række af mine  kvindeportrætter i linoleumstryk. 

Inspirationen til disse portrætter kommer fra mine egne aner – hvoraf mange rent faktisk også hed Ane:

Alle disse slægtninge fra en fjern og svunden tid. Som levede deres liv. Og nu lever videre i deres efterkommere – også i mig, i mine børn og mine børnebørn.

ANE

Et pigenavn – en slægtning – en fornemmelse.

Håndlavet tryk (A2) på mitsumata papir.

Originalsnit

Arbejdet med linoleumssnit og -tryk kræver både, at man kan arbejde spejlvendt og, at man kan arbejde i negativ.

Kontakt kunstner Christina Smith
Kontakt
Kunstner
Udstillinger
Udvalgte værker