PERLER

Helt overordnet skelner man mellem to slags perler: 1) Naturperler og 2) Kulturperler. Begge typer findes som hhv. saltvandsperler og ferskvandsperler. Fælles er, at alle disse perler er dannet inde i en østers eller musling.

Der findes også en tredje slags "perler", de såkaldte imitationsperler eller skalperler. Det er "perler", der aldrig har set indersiden af en musling eller østers; typisk glas- eller plastikkugler, som dyppet i en flydende, perlemorsagtig akrylmasse. Dem skal der ikke skrives om her.

Jeg anvender udelukkende smukke, karakterfulde og bæredygtige kulturperler i naturlige farver.

Christina Smith

Tahitiperler

Tahitiperler er saltvandsperler og stammer fra havet omkring Fransk Polynesien.

Tahitiperler kaldes undertiden for sorte perler. Men “sort” er en fattig beskrivelse: Tahitiperler har  dybe, mørke toner af grøn, aubergine og bronze – hvis alle tre farver er til stede, kaldes perlen for peacock (påfuglefarvet).

Desuden findes Tahitiperler i en lys variant med overtoner i grå, dueblå, guld, sølv og rosa.

Tahiti perler er kostbare og er nok den mest imiterede perletype overhovedet. 

Lustren er som regel stærk til metallisk. 

South Sea perler

South Sea perler er saltvandsperler. Perlerne kan blive helt op mod 2 cm i diameter og fås i alle tænkelige former.

South Sea perler findes i to farvespektre: I den ene er perlerne fortrinsvis hvide, sølvgrå og/eller søblå.

I den anden farvegruppe finder vi perler i farverne creme, champagne, gylden, rosa og/eller lavendel.

Langt hovedparten af South Sea perler dyrkes i Stillehavet (The South Sea) nær Australien. 

Lustren er som regel stærk til metallisk.

Ferskvandsperler

Ferskvandsperler dyrkes, som navnet indikerer, i ferskvand. Størsteparten af ferskvandsperler dyrkes i dag i kinesiske floder.

Ferskvandsperler er generelt ikke så dyre som saltvandsperler. Dels er dyrkningsmetoden billigere. Og dels kan en ferskvands-musling danne flere perler ad gangen.

I modsætning til saltvandsperler, som altid generelt har en høj kvalitet, er ferskvandsperler en særdeles varieret materiale:

Ferskvandsperler spænder lige fra sørgeligt ringe og billige hobbyperler til fantastisk smukke (og dyre) perler i særdeles god smykkekvalitet.

Perler kan fra naturens hånd antage mange forskellige former. Normalt skelner man mellem disse tre hovedgrupper:


Rundformerede perler

Betegnelsen “rundformede” dækker over alle variationer af rund: Perfekt rund, halvrund, trekvart rund, knapformet og så hele kategorien af “stort set runde” perler.

Dråbeformede perler

Betengelsen “dråbeformet” dækker spektret fra perfekt dråbeform til oval.

Barokke perler

Også kaldet “barokperler”. Ordet “barok” betyder mærkelig. Og barokperler er i sandhed nogle sære og mærkværdige perler med nogle ind imellem meget mærkelige faconer. Barokke perler er i sagens natur fuldkommen unikke, og der findes ikke to, der er ens. Derfor er de vanskelige at indpasse i en stor smykkeindustri, hvor alting helst skal være ens. Til gengæld har de en stor plads både i mit hjerte og i mit værksted.

Kulturformerede perler

Foruden de naturformede perler findes der i dag et væld af kulturformede, ens ferskvandsperler: Hjerteformede perler, møntformede perler, firkantede perler m.m.

Naturfarvede perler

Naturens farvepalette er rig og varieret. Også når det gælder perler.

Perlers naturlige farver spænder lige fra de helt lysende hvide, rosa, fersken, gylden, lavendel, lyseblå og søgrønne toner – til de dramatiske dybgrønne, aubergine og næsten sorte toner hos Tahitiperlen.

Størstedelen af de naturfarvede perler changerer mellem tonerne, og kun en lille del af de naturfarvede perler er reelt fuldkommen ensfarvede.

Indfarvede perler

Ferskvandsperler fås desuden i utallige indfarvninger. Både de helt usandsynlige som fx neonpink. Og ikke mindst indfarvninger, der skal få dem til at ligne kostbare saltvandsperler fx Tahitiperler.

Natursmykker anvender KUN perler i naturfarver – ikke kunstigt indfarvede perler. Dels er indfarvningen særdeles miljøbelastende. Dels finder jeg indfarvning uærlig.

Perlens lustre er dét, der gør perlen smuk!

Så kort kan det i virkeligheden siges!

Lustren kan bedst beskrives som perlens evne til at reflektere lyset. Perlens genskin, om man vil.

Jo bedre lustren er, jo mere vil perlen skinne og reflektere selv det mindste lys. Og de aller smukkeste perler ser næsten ud, som om de lyser indefra.

  • Svag lustre giver en mat og glansløs overflade.
  • Stærk lustre nærmest er metallisk og får perlen til at skinne.

Perler graderes forskelligt rundt omkring i verden. Men overalt er lustren den vigtigste faktor i den samlede kvalitetsvurdering:

Jo højere lustre, jo højere kvalitet – og jo højere pris!

Overfladen

Når man skal beskrive og kvalitetsbestemme en perle, er overfladens karakter en væsentlig faktor.

Perlens overflade – der vel at mærke ikke må forveksles med perlens lustre! – skal ideelt være fuldkommen glat og lydefri.

Da perler er naturprodukter, er den perfekte overflade imidlertid særdeles sjælden og ekstremt kostbar. I stedet kategoriseres perlerne efter antallet af “fejl” i overfladen.

Der findes flere forskellige normer rundt omkring i verden. Personligt har jeg den holdning, at “fejl” i form af vækstringe og små knopper faktisk er med til at give en perle både karakter og personlighed.

Under overfladen

Mens alle uden videre selv kan vurdere overfladen, er det langt sværere med det, der ligger under overfladen: Nemlig tykkelsen på de mange perlemorslag, som perlen er bygget af.

Eller helt konkret: Hvor meget af perlen består reelt af perlemor, og hvor meget er “kunstig kerne” – eller ligefrem luft?!

At handle perler er derfor i høj grad også en tillidssag. Hvis en perle i virkeligheden kun består af et ganske tyndt lag perlemor, vil den nemlig hurtigt slides op!

Alle perlerne i mine bores lige hér på værkstedet. Jeg står derfor 100% inde for hver eneste af dem – både overfladen og under overfladen.

Size matters!

…men størrelsen gør det ikke alene!

Perler kvalitetsbedømmes forskellige rundt omkring i verden. Personligt anser jeg perlens størrelse som det mindst vigtige:

Hellere en lille perle med stærk lustre end en stor perle med svag lustre.

Det er først, når facon, farve, lustre og overflade er sammenlignelige, at størrelsen bliver relevant.

Verdens største perle vejer 34 kg. Men det gør den ikke til verdens smukkeste…

 

Jeg udvælger selv hver eneste perle. Så ved jeg, hvad jeg får: nemlig det bedste til mine smykker – og dermed til mine kunder!

Indrømmet: Det kan godt være meget svært at begrænse sig! Når perler rammer denne kvalitet, er det lige før, de er vanedannende!

PAS GODT PÅ DINE PERLER

Pas godt på dine perler. Så vil de belønne dig med deres skønhed hele livet!

Regel nr. 1) Brug dine perlesmykker! Vores hud udskiller naturlige, fugtbevarende stoffer, som styrker perlernes lustre og forhindrer dem i at tørre ud.
Regel nr. 2) Perler er følsomme overfor stærke syrer og baser, cremer, parfume, sæbe m.m. Perler bør altså ikke vaskes. Og for Guds skyld aldrig ultralydsrenses!
Helt enkelt: Perler skal bruges - og fra tid til anden lige tørres af med en blød klud.

Perler er det sidste, en kvinde tager på, og det første, hun tager af.

Christina Smith