Genbrug af gamle håndarbejder

“Hvad hånden former, er åndens spor…”

Jeg holder rigtigt meget af dén linje fra Johannes V. Jensens “Hvor smiler fager den danske kyst”. Smag lige på ordene igen: ”Hvad hånden former, er åndens spor…!” Dét er da stort!

 

Derfor er det rigtige håndarbejder fra rigtige kvindehænder, jeg leder efter, mens jeg ligger på knæ hér i Genbrugsbutikken. Dem er der nemlig ånd i – de fine, gamle kniplinger, hæklerier, orkis, broderier…

 

Hænderne, der engang brugte timer, dage og uger på det omstændelige arbejde, er borte for længst. Men jeg tænker meget på dem, når jeg sidder dér med det, de skabte. Og der opstår en sær, usynlig forbindelse til fortiden, når de gamle håndarbejder findes frem af glemslen og indgår som vigtige elementer i nye sammenhænge.

 

Som nu på maleriet af et menneskehjerte af kød og blod og guld. Og et øje – ikke i det høje men hér nede på jorden. Billedet er langt fra færdigt hér. Men det ufærdige kan jo også fortælle historie…

Billede fra tilblivelse af værk:
Menneskehjerte af kød og blod og guld. Og på indarbejdet tekstil: Et øje – ikke i det høje men hér nede på jorden. Billedet er langt fra færdigt hér. Men det ufærdige kan også fortælle historie…

Der opstår en fin, usynlig forbindelse til fortiden, når de gamle håndarbejder bliver fundet frem af glemslen og indgår som vigtige elementer i nye sammenhænge.

Der er altid “guld” at hente i en genbrugsbutik!