Smykker med egne hestehår

Der er lidt forskelligt og afhænger af, hvilket smykke du skal have lavet:

For hvert smykke hér i webshoppen har jeg derfor angivet, hvor mange hår jeg skal bruge til netop denne model – og hvor lange de helst skal være.

Hvis smykket skal kunne holde i mange år, så skal det flettes af halehår.

Rent teknisk er der ikke noget i vejen for at bruge hår fra fx manen, hvis bare de er lange nok. Så skal du bare regne med, at smykket formentlig slides op i løbet af et par år. Det samme gælder, hvis hårene stammer fra føl eller plag.

1) Tag fag i en lille tot forneden på halen.
2) ”Ryst” kortere hår fri – brug evt. en mankam.
3) Klip eller ryk af helt tæt ved haleroden.
4) Bind hårene sammen foroven med en elastik.
5) Vask og tør hårene godt.
6) Send hårene – sammen med dit ordrenummer.

Ja, tak. Helt almindeligt, lunkent vand og shampoo – gerne din egen. 

Brug aldrig vaskemidler til maskinvask. De indeholder næsten altid enzymer, og det ødelægger hårene.

Du kan også vælge at lade mig stå for vask af hårene til dit smykke. Dette koster 200 kr.

Egne hestehår sendes bedst til min private adresse:

Christina Smith
Volshøjvej 19
DK-8850 Bjerringbro

Husk at vedlægge dit ordrenummer sammen med hårene!

Vil du være helt sikker på, at hårene når frem, skal de sendes som pakke. Ikke som brev. Så kan du følge dem hele vejen med en Track-and-Trace kode.

Jeg modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Leveringstiden svinger – alt afhængig af, hvor mange der er før dig. Du kan se den aktuelle leveringstid, når du bestiller. Og jeg lover, at dit smykke er ventetiden værd!

VASK HÅRENE

Hvis hårene er beskidte og/eller fedtede, kan limen ikke få ordentligt fat, når låsen sættes på. Derfor skal hårene vaskes først.

  • Vask hårene i lunkent vand og med helt almindelig shampoo.
  • Vask evt en ekstra gang: indtil vaskevandet er klart og rent. 
  • Skyl grundigt: alle sæberester skal være ude.
  • Hæng til tørre – og lad hårene tørre helt, inden du pakker dem.

NB! Brug ikke vaskemidler til maskinvask! Det kan ødelægge hårene.

SEND HÅRENE

BRING, DAO, GLS, POSTNORD…
Du ved bedst selv, hvad der er nemmest og billigst for dig. Der er bare to ting, som er virkeligt vigtige:

1) SEND SOM PAKKE
…hvis du sender hår, som ikke kan erstattes. Og sørg som minimum for, at hårene er pakket forsvarligt ind. 

2) MED OMDELING, tak!
Jeg modtager ikke pakker sendt til Pakkeshop! 

Uerstattelige hestehår bør sendes som pakke – ikke brev!

Hestehår sendes til:
Christina Smith ~ Volshøjvej 19 ~ 8850 Bjerringbro

Hestehår sendes bedst til min private adresse
Her er postkassen ekstra stor! Og landposten ved, hvor vigtigt det er at passe ekstra godt på pakker hertil!

Præsentation af din fletter

I efteråret 2004 gik jeg online med min første webshop: FARAOS HEST

I foråret 2005 præsenterede jeg som den første nogen sinde smykker af hestehår på messen Hest & Rytter i Herning. Og igennem 16 år var mine smykker af hestehår kendt som FARAO’s Smykker af hestehår. Som i øvrigt også er titlen på min bog om smykker af hestehår.

I sommeren 2011 blev smykkerne fuldtidsarbejde – og dermed fuldt professionelt: Eget værksted, optagelse hos Ædelmetalkontrollen, tildelt e-mærket.

Men det var og er stadig de samme to hænder, der laver alle smykkerne: mine hænder! Ingen andre er inde over. Og dét er i virkeligheden den største garanti, du kan få, for et både personligt og professionelt smykke

I dag laver jeg smykker i mit eget navn: Christina Smith. Også selvom mange stadig husker mig som FARAO – noget, jeg er virkeligt stolt af: For når alt andet er glemt, så er det jo kvaliteten man husker!

Christina Smith
2004-2019: Indehaver af FARAOS HEST

Pr. 1/6 2019:
…laver jeg smykker af hestehår i mit eget navn

Luk menu
×

Kurv