Christina Smith Præsentation

Christina Smith, Kunstner
Navn: Christina Smith
Født: 1964, Aarhus
1997-2011: Sognepræst
2011- : Kunstner



  • Nej. Jeg er oprindelig uddannet teolog. Men efter 14 år som sognepræst i den danske folkekirke lagde jeg i sommeren 2011 kjole og krave, og jeg har levet af min kunst lige siden.

  • Af samme grund som jeg i sin tid blev præst: Det kunne ikke være anderledes!

    I de mange år, jeg var i folkekirken, blev jeg dagligt mindet om, hvor skrøbeligt og smukt og uendeligt kort livet er. Hvor vigtigt det derfor er, at vi husker at leve, mens vi er her.

    Og jeg kan slet ikke forestille mig at leve af noget som helst andet end det, jeg gør nu!

  • Jeg solgte alle mine møbler på auktion og lagde pengene i en bankboks.

    Så sagde jeg mit embede op, flyttede fra Sjælland til Midtjylland og begyndte hér mit nye liv som selvstændig kunstner. En beslutning, som jeg ikke har fortrudt et eneste sekund!

  • Mange spørger. Blandt andet min revisor og SKAT; momsen er nemlig forskellig..

    Men for mig er dét slet ikke et valg, jeg har. Jeg er begge dele! Smykkekunstner og billedkunstner. Med sølvfingre og malerpletter på tøjet. Registreret hos Ædelmetalkontrollen. Og altså med to momskoder i regnskabet.

  • Jeg har atelier og værksted på Baldersvej 10, 8850 Bjerringbro.

    Der er åbent hver mandag kl. 10-16 samt efter aftale. Se mere under KONTAKT.

  • Dels i mit atelier. Dels på udstillinger.

    Se den akuelle oversigt HER.

Mærk verden

Jeg er oprindeligt uddannet cand.teol. fra Aarhus Universitet. Og i årene 1997-2010 var jeg sognepræst i den danske folkekirke.

I livet som præst blev jeg dagligt mindet om, hvor skrøbeligt og smukt og dyrebart livet er. Hvor vigtigt det er, at vi husker at leve, mens vi gør det. Ikke nødvendigvis springe ud med faldskærm eller rejse jorden rundt hver eneste dag. Men vi skal huske at mærke, hvor vi er i livet – og vi skal huske at mærke, om det føles godt.

Jeg havde længe gået med en drøm om at leve af min kunst. Men kan man overhovedet leve af kunst i dag? Kunne jeg? Og turde jeg…?

Det bedste og det værste

“Hvad er det værste, der jeg ske, hvis jeg prøver?” Sådan spurgte jeg mig selv. Og det enkle svar var: “At det ikke går”. Tænk, var det bare dét? Det værste, der kunne ske, var, at det ikke gik. Det kunne jeg godt leve med.

Så i stedet for at udskyde drømmen, indtil bilen var betalt, og banken gav mig lov, solgte jeg alle mine møbler på auktion! Det var det bedste og vildeste, jeg nogen sinde havde gjort i mit liv. Dét – og så mine børn.

At vælge sig selv

Jeg sagde farvel til det sikre, gode liv som præst med pension, flyttede fra Sjælland til Midtjylland og begyndte hér mit nye liv: en højst usikker fremtid som selvstændig kunstner på fuld tid. En beslutning, som jeg ikke har fortrudt et eneste sekund! For jeg har nemlig valgt det selv!

Billedkunst eller smykkekunst?

“Er du billedkunstner eller smykkekunstner?” Det vil revisor og SKAT gerne vide. Momsen er nemlig forskellig.

Men for mig er dét ikke et valg, jeg har. Jeg er begge dele: Smykkekunstner og billedkunstner. Med sølvfingre og malerpletter på tøjet.

Registreret hos Ædelmetalkontrollen. Og så altså med to momskoder i regnskabet. Der er link til mine webshops med smykker online på forsiden.

Jeg laver billeder, ligesom jeg laver smykker. Eller også er det omvendt. Jeg ved ikke helt, hvad der kommet først: Mine billeder eller mine smykker. Ofte får jeg ideen til et smykke eller en smykkeserie, når jeg arbejder på et maleri eller en collage. Og ligeså ofte “kommer” billederne til mig, når jeg arbejder i smykkeværkstedet.

Collager

Mine collager og smykker ligner hinanden: Med dele, der oprindeligt kom et helt andet sted fra. Decouperede, adskilte emner og små fragmenter, som nu indgår i nye sammenhænge og med nye fortællinger. Det er ikke lige artigt det hele. Selvom det umiddelbart ser sådan ud…

Akrylmalerier

Der er ingen pangfarver, knaldperler og store armbevægelser i mine billeder. Mine akryler er befriende fri for wifi og larm og smalltalk og støj og… Jeg vil have RO, vil jeg. Fred og ro. Så det maler jeg.

Jeg maler ofte mine billeder i serier – der er emner, man ikke sådan lige bliver færdig med. Og jeg maler dem, fordi jeg ikke kan lade være. Det gælder også (måske navnlig!) de mørke og helt stille billeder. I en verden, hvor nyheder, feeds, mails, SMS’er m.m. ustandseligt kalder på vores opmærksomhed fra alle mobile enheder, er billederne for mig et fredfyldt helle, hvor tiden står stille, og jeg bare – er…

Billeder skal ses i virkeligheden

Så velkommen til min hjemmeside og min kunst! Har du lyst til at opleve billederne på nært hold og i det virkelige liv, så besøg mit værksted og atelier. Så sætter jeg vand over!

Med venlig hilsen – og på gensyn!
Christina R. Smith